OK
Cookie information

Dette websted anvender cookies til at registrere, hvordan du og andre benytter hjemmesiden.
Disse oplysninger bruger vi bl.a. til at se, hvordan vi kan forbedre den for dig som bruger. Læs mere.
 
 
 
 
 
 
 
 
Informationer

Energibesparelser og Energirådgivning

 

Spar på energien sammen med Billund Varmeværk og 99 andre varmeværker.

Direktør Kim Selch fortæller, at Billund Varmeværk er gået sammen med ca. 100 fjernvarmeselskaber, om at danne et andelsselskab, som hedder Dansk Fjernvarmes Handelsselskab - i daglig tale kaldet DFH. Formålet med selskabet er at få alle, der varmer deres hus op med fjernvarme, naturgas, olie eller el til at spare på energien.

Det gør vi ved at yde et tilskud til alle som tænker på at få lagt lidt ekstra isolering i huset, eller at få nye og bedre vinduer og døre i huset, eller måske få gjort noget ved husets varmesystem. 

Det er ikke noget stort tilskud der gives, men Kim Selch fortæller, at det somme tider lige er det der skal til for at få sat gang i en energiforbedring af ejendommen. Som eksempel nævner han, at udskiftning af en ældre 2-lags termorude, med et nyt energisparevindue udløser et tilskud på 65 kr. pr. m2 vindue der skiftes.  Efterisolering af loft giver typisk et tilskud på omkring 10 kr. pr. m2, lidt afhængig af hvordan det gamle loft er isoleret. Udover tilskuddet skal man jo huske på, at det også giver en besparelse på varmeregningen hvert år.

At tilskuddene ikke er så store, gør at vi er nødt til at automatiserer ansøgningerne. Vi har derfor sammen med de øvrige varmeværker oprettet en helt ny hjemmeside. På Billund Varmeværks hjemme side ligger der et link til energispareguiden.dk som vores fælles hjemmeside hedder.

På hjemmesiden kan du først beregne det energisparertilskud, vi kan give dig. Det sker ved at indtaste nogle enkelte oplysninger. Hvis du herefter beslutter at tilskuddet er interessant for dig, så siger man ok og indtaster dine personlige oplysninger, og så modtager man et log-in til siden.

Ligegyldig hvilken opvarmningsform du har, fjernvarme, el, gas eller bio kan der søges tilskud via hjemmesiden, og du behøver ikke være kunde ved fjernvarmen.

Men det er vigtigt at huske at søge om tilskuddet inden du bestiller arbejdet. Kim Selch fortæller, at de hvert år må afvise at yde tilskud til gode projekter, fordi arbejdet er sat i gang, eller ligefrem er færdigt. Det må vi ikke yde tilskud til. Han fortæller, at man godt må tage et tilbud hjem og beslutte sig til at det skal laves, men så skal man huske at gå på hjemmesiden og søge tilskuddet. Herefter er man nødt til at afvente en mail fra os, om projektet er godkendt, inden man ringer til håndværkeren og sætter arbejdet i gang.

Når dit projekt er overstået, logger du på systemet igen, sender dine kvitteringer til os, og dine bankoplysninger, så overfører vi pengene til din konto i løbet af 10 dage.

Så enkel er det, siger Kim Selch og fortsætter, inde på hjemmesiden er der nogle eksempler til inspiration af hvad andre har gjort, så det er bare at komme i gang.

Der behøves ikke at være en håndværker involveret. Du kan også få tilskud hvis du kun køber materialerne og selv udfører arbejdet.

Har du spørgsmål til, hvordan man søger energisparertilskud så kontakt DFH eller os på Billund Varmeværk, vi hjælper gerne.

Kim Selch fortæller også, at det er muligt for en håndværker at indgå et samarbejde med os, således at håndværkeren kan tilbyde hans kunder at videre formidle energibesparelsen til os, håndværkere der ønsker at samarbejde med os, skal tilmeldes via vores hjemmeside.

 

Kickstart med energirådgivning.

Et andet tilbud vi har sat i gang, fortæller Kim Selch er, at vi har indgået et samarbejde med en energirådgiver. Det betyder, at Billund Varmeværk nu kan tilbyde et totalt energitjek af din bolig for kun 3.500 kr. I modsætning til tilskudsordningen gælder dette tilbud dog kun hvis man i forvejen er forbruger hos Billund Varmeværk.

Det er aftalt, at energirådgiveren kommer igennem alt det, der normalt hører til, få energimærket familiehuse. Det vil give et overblik over alle de energimæssige forbedringer, som er rentable at gennemføre i ens ejendom. Hvad de går ud på, hvad de koster at gennemføre, og hvor stor besparelse der kan opnås på el- og varmeregningen.

Den aftale vi tilbyder, er den samme som den mærkningsordning der f.eks. skal laves ved salg af bygninger. Den har en mærkeskala der går fra A til G afhængigt af hvor energirigtigt dit hus er. Det eneste der mangler i den ordning vi tilbyder, er registrering hos energistyrelsen. Hvis du ønsker at få registeret dit energimærke koster det 500 kr. ekstra.

For at vi kan lave energirådgivningen til så god en pris, er det nødvendigt, at vi samler energirådgivning så vi kan lave mindst 4 eftersyn på en dag. Det betyder i praksis, at man tilmelder sig ved at ringe til varmeværkets kontor. Når vi har fire der ønsker rådgivningen, kontakter vi jer og laver en aftale om hvilken dag energirådgivningen kan fortages.

Hvis man er interesseret i at vide mere, så er der yderligere oplysninger på vores hjemmeside, slutter Kim Selch

 

 

For yderligere oplysninger, kontakt Kim Selch på tlf. 40 86 12 92

Billund Varmeværk Møllevej 9 DK-7190 Billund Tel. +45 7533 1289 E-mail: bv@billund-varme.dk